FEM STJERNET - GØR FORSKELLEN

Sidsel Mørkenborg Riis

Sidsel Mørkenborg Riis er en af Danmarks dygtigste og mest vindende dressurryttere. Sidsel startede til ridning på Jonstrupgården, Midtsjællands Rideklub, men fik ikke sin egen pony før hun som 9 årig havde bestået de fem ridemærkeprøver.

I dag driver Sidsel sin forretning på hendes forældres gård, smukke Lisedal, som er beliggende i det natursmukke område, Mørkøv, mellem Holbæk og Kalundborg. Ved siden af jobbet som rytter har Sidsel en deltidsstilling som miljøsagsbehandler for Odsherred kommune.

Rammerne i Mørkøv er perfekte til Sidsels professionelle karrierer som dressurrytter. Her er 20x60 ridehus og ridebane, gode folde og masser af skov. Der er 21 heste opstaldet på Lisedal og Sidsel har yderligere sin egen lille stald med plads til 6 heste, der er i træning.

Sidsel har et imponerende CV og har opnået mange flotte resultater – det er b.la. blevet til flere guld, sølv og bronze medaljer til både DM, EM og NM samt flere placeringer ved til World Cup finaler.

I dag har Sidsel flere rigtige gode dressurheste, som er godt på vej i sporten, særligt Dunhill viser stor kapacitet og målet her er OL i Tokyo 2020.

Privat er Sidsel gift med Michael og de har sammen sønnen William. Sidsel har været med i Team NAF siden 2016.

Hanne Wind Ramsgaard

Hanne Wind Ramsgaard er en ambitiøs international militaryrytter, hvis ride karrierer begyndte på lidt usædvanligvis: Som 10-årig valgte Hanne nemlig at ride sin avisrute igennem på sin søsters hest. Først da Hanne blev 17 år begyndte hun at ride lidt dressur og spring, og først i 2007 begyndte hun at ride military. På trods heraf red Hanne allerede sit første 4-stjernede military stævne i 2014.

Hanne's tophest Vestervangs Arami blev indkøbt som føl, og som 6 og 7 års havde hun ham med til ungheste VM i Lion. I 2012 debuterede Arami på landsholdet, og med ham var Hanne med til at sikre dansk holdguld og sammen fik de yderligere en individuel 4. plads til Nordisk Mesterskab i Starum. Senere er det blevet til Guld ved Danmarksmesterskaberne i Military 2016, deltagelse ved EM samt flere starter ved 4* internationale stævner. En af Hanne's allerstørste oplevelser med Arami, var at stille til start ved det 4-stjernede Badminton Horse Trials i England.

Om samarbejdet med NAF siger Hanne: "NAF giver mine heste de bedste muligheder for at yde deres bedste i den daglige træning samt under konkurrencer. Jeg er særligt glad for at kunne give Arami M Power i hverdagen, fordi det hjælper på hans muskulatur og udholdenhed. Jeg kan tydeligt mærke den forskel produktet giver ham."

Caroline Cecilie Nielsen

Caroline Cecilie Nielsen er 27 år, og har siden 2006 været del af det danske Para dressur landshold. Caroline's tilgang til ridning startede som fysioterapi på grund af hendes handicap som er medfødt – cerebral parese – på dansk spastisk lammelse, hvilket betyder at hun ikke har fuld kontrol over hele venstre side.

Ridning er siden blevet en livsstil for Caroline, og det er samtidig en vigtig del af hendes fysiske og mentale træning. Caroline har mange medaljer fra nationale og internationale stævner og mesterskaber og hun har deltaget ved de Paralympiske Lege tre gange - Beijing 2008, London 2012 og Rio i 2016. I Beijing vandt hun individuel PL-bronze som 18 årig og samlingen indeholder også medaljer fra NM, EM og VM og danmarksmester er det blevet til 11 gange. Til dagligt træner Caroline hos Sidsen M Riis på Lisedal hvor hendes hest også står opstaldet.

Carolines motto er Sammen er vi Bedst det gælder både i hendes hverdag og ved stævner, alt fra familie og rytterkolleger til mentaltræner og ikke mindst sponsorer. Om NAF siger Caroline: NAF er fantastisk! og NAF hjælper min hest til at præstere på højt niveau, uanset problem eller ubalance hos min hest giver NAF mig altid super hurtig og kompetent hjælp og vejledning.

Anne-Mette Lyager Hansen

Anne-Mette Lyager, 18 år, startede sin rytterkarriere som 7 årig, og i dag har hun en fast plads på det danske Junior- og Youngrider landshold. Anne-Mette har et fantastisk talent og et kæmpe gå-på-mod. Som 17 årig købte Anne-Mette sin egen gård i Fredericia og her har hun startet selvstændig forretning med fokus på at uddanne og sælge heste.

Til dagligt rider hun 15 heste og får hjælp af berider Bjarne Nielsen. Anne-Mette har siden hun var 12 år redet med i den danske bruttotrup, og her er blevet til mange titler: Vinder af Ecco Cup 2012, DM guld for hold 2013, NM guld 2016 og hele tre gange guld for hold til NM igennem tiden. Derudover har hun utallige sejre og placeringer ved nationale og internationale stævner.

Om NAF siger Anne-Mette: Jeg er utrolig stolt over at være blevet valgt ud som NAF ambassadør. Jeg bruger NAF til dagligt og har gjort det i knap 2 år nu. Jeg har kun gode oplevelser med samtlige produkter, som jeg har prøvet af på de mange forskellige heste, jeg har under mine vinger. NAF kan klart anbefales.