By Dr Andy Richardson BVSc CertAVP(ESM) MRCVS, NAF Veterinary Director
Heste har en unik rolle som vores partner, når vi rider. Alle heste, der bliver bedt om at motionere på vores vegne, skal betragtes som "atleter", ikke kun dem, der konkurrerer på eliteniveau.
Som ryttere beder vi heste om at udføre et arbejde, der involverer koordineret bevægelse af bevægeapparatet og derfor en grad af fitness. Selvfølgelig vil forskellige discipliner involvere forskellige grader af træningsintensitet. Men når vi beder en hest om at bære rytter, er det vigtigt at overveje, hvordan man bedst træner, opretholder konditionen og reducerer uønsket skade eller ømhed.
Alle discipliner, fra skovtur og rideskole helt op til de ultimative test af hestenes fysik i konkurrencer på topniveau, kræver, at bevægeapparatet fungerer effektivt.
Hestens muskuloskeletale system
Hestens bevægeapparat består af over 200 knogler og 700 muskler. Sener binder muskler til knogler og ledbånd binder knogler til hinanden.
Der er to hovedtyper af muskler i hestens krop, som der også er hos os – skelet- (stribet) og glat muskulatur. Skeletmuskulatur reagerer på beskeder sendt fra hjernen via nerveimpulser, de kan aktivt kontrolleres og koordineres til at bevæge kropsdele – fx bevægelse af lemmer, tygning eller halesvirp. Over 50 % af kropsmassen hos sportsheste kommer fra skeletmuskulatur - så en fit konkurrencehest kan nemt have over 250 kg muskelmasse som en del af sin kropsvægt.
Glatte muskler trækker sig meget langsommere sammen og er ufrivillige, med andre ord er der ingen aktiv kontrol over deres bevægelse. Et eksempel kunne være den glatte muskel i tarmens væg, der styrer passagen af mad gennem tarmen.
Det er sammentrækningen og afspændingen af skeletmuskulaturen, der tillader en hest at bevæge sig, og disse processer foregår på mikroskopisk niveau i muskelfibrene. Skeletmuskulaturen består af to hovedtyper af muskelfibre - type 1 (langsom) og type 2 (hurtig). Forholdet mellem langsomme trækninger og hurtige trækninger er dels bestemt af genetisk disposition, men kan også påvirkes af træning. En fuldblodshest vil fx naturligt have flere hurtige fibre end en oprindelig ponyrace. Lang og langsom træning vil dog øge mængden af type 1 muskelfibre og hurtig/intens træning vil øge mængden af type 2 fibre.
Træning
Skeletmuskulaturen reagerer og tilpasser sig træningen. Ligesom mennesker skal heste være i god nok form til at kunne gennemføre et passende træningsprogram. At bede en hest om at gøre mere, end dens træningsniveau har forberedt den på, vil øge risikoen for skader, såvel som sandsynligvis resultere i præstation under niveau.
Så træning er nøglen og den skal udføres gradvist og regelmæssigt i kombination med passende hvile og foder.
Træning bør starte med, at der fokuseres på at opnå et basisniveau af kondition, der opbygger en kerne af type 1 muskelfibre som reaktion på lang, men kontrolleret træning ved lav til moderat intensitet, fx tur hvor der arbejdes hen mod op til 45 minutters travsessioner. Dette vil give type 1 muskelfibre mulighed for at udvikle sig og fungere som base for de hurtigere fibre, der kan arbejdes med senere i et træningsprogram. Træning med lav intensitet bør udføres i mindst 4 uger på en utrænet hest, før man begynder at introducere træning, der vil udvikle muskelmasse og hurtige fibre.
'Gymnastik'-arbejde hos heste vil omfatte kortere sessioner i galop eller galop i kombination med samlet bevægelse, sidearbejde, bom-arbejde, små forhindringer og cavaletti-øvelser.
For alle heste gælder det, at der skal opnås en balanceret muskeludvikling. Alle områder af kroppen bør der arbejdes med, med en kombination af lav intensitet udholdenhedsarbejde og træning med højere intensitet. Dette er sund fornuft, men det understøttes også af videnskaben, med undersøgelser, der viser, hvordan muskeludvikling og -vækst bedst etableres med en kombination af vedligeholdelsestræning og sessioner med intens træning¹.
Ideelt set prøv at træne på en række forskellige overflader – på veje, ridebane og på græs, hvis det er muligt. Undgå ekstremt terræn, bortset fra arbejde med lav intensitet på vejene.
Glem ikke hjernen!
De fleste heste nyder motion, men variation er afgørende for at holde deres hjerner i form og sunde. Gentagelse af det samme arbejde vil ikke kun begrænse graden af muskeludvikling og fitness; det kan også blive ret trættende og føre til adfærdsproblemer. Det er derfor en god idé at holde træningsprogrammet varieret.
Hvor meget hvile?
Der er ikke noget "one size fits all" svar på dette. Mængden af hvile din hest skal have mellem træningspas afhænger af træningens intensitet og hestens konditionsniveau.
For at hjælpe med at forstå dette, så har undersøgelser vist, at hvis træningsbelastningen er tilpasset den enkelte hests træningstolerance, vil regenerative processer genoprette eller øge atletisk præstation inden for et par dage². Med andre ord, så længe træningsgraden ikke er for høj i forhold til konditionsniveauet, vil musklerne enten komme sig til deres oprindelige niveau eller være øget i størrelse/styrke inden for 2 dage. Så efter en intens træningsperiode som fx en konkurrence, er det tilrådeligt for de fleste heste at have 2 dage med et lavere træningsniveau efterfølgende.
Det er dog vigtigt at sige, at træning med lav intensitet normalt er gavnlig hver dag i stedet for fuldstændig "hvile". Dette kan være så simpelt som fold eller walker/skridttur dagen efter intens træning. Boksro er sjældent gavnligt, medmindre det er specifikt tilrådet af din dyrlæge af en bestemt årsag.
Stivhed efter træning
Det er vigtigt at erkende, at processen med muskelnedbrydning og reparation er en normal adaptiv reaktion på træning. Denne proces kan føre til inflammation og ømhed eller stivhed efter træning. Hos mennesker er der en velkendt tilstand kaldet Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS).
Yderligere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå virkningen af DOMS hos heste. DOMS er den muskelsmerte, der udvikler sig 24-72 timer efter en periode med intens træning. Der er ingen smerter i musklerne på træningstidspunktet, i modsætning til fx en 'iturevet muskel' (fibersprængning) eller nyreslag (se nedenfor).
Hos mennesker er DOMS kendt for at være resultatet af små mikroskopiske brud i muskelceller³. Dette sker, når man laver en aktivitet, som musklerne ikke er vant til eller har gjort det på en mere anstrengende måde, end de er vant til.
Musklerne tilpasser sig hurtigt til at kunne håndtere nye aktiviteter for at undgå yderligere skader i fremtiden; dette er kendt som "repeated-bout-effekten". Når dette sker, vil mikrofrakturer typisk ikke udvikle sig, medmindre aktiviteten har ændret sig på en væsentlig måde. Som hovedregel, så længe ændringen til øvelsen er under, hvad der normalt udføres, opleves DOMS ikke som følge af aktiviteten.
I praksis kan det være uundgåeligt at undgå muskelømhed efter træning, hvis træningens intensitet og varighed øges. Heste er ligesom os langt fra at være maskiner, så der er en fin balance mellem et program, der får en hest til at passe til formålet, hvor den samtidig undgår muskelgener efter træning.
Hvis du bemærker muskelømhed eller 'stivhed' i løbet af 1-3 dage efter en træningsperiode, bør du snakke med din dyrlæge for at udelukke enhver skade eller sygdom. Potentielle behandlinger for DOMS kan omfatte brug af antiinflammatoriske midler, fysioterapi og skånsom motion. Velovervejet brug af antiinflammatoriske midler kan være nyttigt for at gøre let træning eller fysioterapi behagelig for din hest.
Træning vil også føre til en proces med muskelcelleskade forårsaget af oxidativ stress. Dette er en inflammatorisk proces, og restitution fra oxidativ stress er nøglen til reparation og vækst af muskelceller. Antioxidanter er forbindelser, der hjælper med at genoprette og reparere muskelceller efter perioder med intens træning. Processen med oxidativ stress i muskelceller kan føre til muskeltræthed og inflammation, hvis den ikke understøttes. Antioxidanttilskud kan hjælpe med at beskytte mod overdreven oxidativ stress og understøtte muskelreparation efter træning.
Nyreslag
Nyreslag, også kendt som Azoturia eller Monday Morning Disease, beskrives bedst med begrebet Recurrent Exertional Rhabdomyolyse (RER). RER er en specifik tilstand, der opstår på træningstidspunktet. Kliniske tegn omfatter: muskelspasmer eller muskelrysten, stivhed eller hårde muskler, høj puls, svedtendens, muskelsmerter, modvilje mod at bevæge sig eller ligge ned, udledning af rødbrun urin. Den kan variere i sværhedsgraden mild til svær, og dyrlægehjælp bør altid søges ved mistanke.
Der er mange faktorer involveret i forekomsten af RER, herunder genetik, foder og træningsprogram. En fuldstændig diskussion ligger uden for rammerne af denne artikel, men generelle tips til at undgå det vil omfatte: daglig foldtid eller motion, gradvist øget træningsprogram og en foderplan med højt fiberindhold/fattig på stivelse.
PSSM, eller Polysaccharide Storage Myopathy, er en specifik type rabdomyolyse, som visse racer er disponeret for. De kliniske tegn er ofte mindre alvorlige end det, der er beskrevet ovenfor for RER, men den tilbagevendende karakter af PSSM kan gøre det problematisk. Det kan diagnosticeres gennem genetisk testning og muskelbiopsier.
Konklusion
At opnå og vedligeholde en atletisk hest, der er komfortabel nok til at træne på det niveau, du beder om, kræver overvejelse af mange forskellige faktorer. Disse omfatter træningsprogrammet, foderplan og rådgivning fra fagfolk som dyrlæger, fysioterapeuter og ernæringseksperter. Træningsprogrammet skal være opnåeligt og skræddersyet til den enkelte, med opmærksomhed på både din hests fysiske og adfærdsmæssige velbefindende.
Referencer:
