By Dr Andy Richardson BVSc CertAVP(ESM) MRCVS, NAF Veterinary Director
Inflammation er kroppens naturlige reaktion på skader og infektion. I de indledende faser fungerer det som kroppens naturlige respons på at beskytte sig selv mod skade.
Der er to typer: akut og kronisk.
Akut inflammation er den type, de fleste af os kender. Immunsystemet sender en hær af hvide blodlegemer til at omgive og beskytte området med inflammation, hvilket skaber synlig rødme, hævelse og varme. På cellulært niveau infiltrerer kroppen området med hvide blodlegemer, der hjælper med at bekæmpe inflammation. Den hævelse, rødme og smerte, der opstår, virker også til at fortælle hjernen, at området skal beskyttes, hvilket reducerer risikoen for yderligere skade. Uden akut inflammation, kunne skader blive værre og simple infektioner kunne være dødelige.
Sværere at forklare og mere kompleks er kronisk inflammation. Kronisk inflammation er en længerevarende proces, hvor mange af dens virkninger er langt mindre tydelige og sværere at opdage.
Kronisk inflammation kan være forårsaget af mange forskellige sygdomme, som kan være:
I stedet for at være nyttig, er kronisk inflammation blevet forbundet med forekomsten af mange sekundære sygdomme hos mennesker, såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft1. Så i bund og grund kan kronisk betændelse være både virkningen og årsagen til mange forskellige sygdomsprocesser i kroppen. Det kan starte i et bestemt område, men hvis det ikke håndteres, så begynder det at få negative konsekvenser i hele kroppen.
Dette vil ske, hvis kroppens normale beskyttende inflammation bliver overdreven eller er mere længerevarende end nødvendigt. Hvad der startede som en hjælpsom forsvarsreaktion, kan blive til et kronisk problem. Immunsystemet udskiller normalt pro-inflammatoriske cytokiner, som er kemiske budbringerproteiner, herunder interleukiner (IL) og tumornekrosefaktor (TNFα). Disse cytokiner er vigtige for at skabe en gavnlig fysiologisk reaktion på infektioner eller skader, som kan hjælpe til en vellykket genopretning, men ukontrolleret frigivelse kan være uhensigtsmæssig2.
Mens inflammation kan starte i ét område af kroppen, frigiver overdreven inflammation stoffer til kredsløbet, der virker i hele kroppen, hvor de faktisk ikke er nødvendige. Denne proces kan være skadelig for hesten2.
Der er langt mindre forskning tilgængelig for heste, men kronisk inflammation er involveret i flere almindelige betændelsestilstande hos heste, som kan være svære at behandle, såsom:
Forebyggelse
Fedme hos andre arter er blevet identificeret som en risikofaktor for kronisk inflammation og sekundær sygdom som nævnt ovenfor.
Derfor er det vigtigt, at vi er særligt opmærksomme på kroppens huldscore og tilstand hos heste. Grundlæggende principper vil omfatte:
Behandling
Hvis du bemærker vedvarende tegn på nedsat appetit, feber, stille opførsel, ændring i konsistens af afføringen eller vandladning, skal dyrlægen kontaktes.
Enhver underliggende sygdom bør behandles passende, og du bør være i tæt dialog med din dyrlæge for at snakke om undersøgelser og igangværende behandling.
Hvordan kan selve inflammationen behandles? Akut inflammation kan meget effektivt behandles med korte forløb med antiinflammatorisk medicin. Dette vil normalt være fra en af to hovedkategorier:
Langtidsbrug af ovennævnte grupper af medicin kan have negative konsekvenser og bør diskuteres omhyggeligt med din dyrlæge.
Nogle af de mulige uønskede konsekvenser af NSAID præparater omfatter forstyrrelse af slimhindenerne, der kan føre til mavesår og diarré3.Derudover kan langsigtede høje doser forårsage uønsket skade på nyrerne. Der er modstridende beviser vedrørende brug af kortikosteroider og utilsigtet udløsning af forfangenhed. Selvom denne type medicin er en meget effektiv førstevalgsbehandling til mange inflammatoriske tilstande, kan den være forbundet med risiko for forfangenhed. Risikoen er lav, men vil sandsynligvis være øget hos overvægtige heste eller dem med underliggende PPID eller EMS. Risikoen kan også øges ved langvarig tildeling af højere doser.
Da kronisk inflammation i sagens natur er et langvarigt problem, kan det give dyrlægen udfordringer i forhold til effektive behandlingsmuligheder. Som nævnt ovenfor kan motion og kostændringer være virkelig effektive.
Også af ny betydning er brugen af naturlige antioxidanter. Heste ville naturligvis forbruge en række forskellige planter som en del af deres strejfende og græssende eksistens. Moderne græsmarker mangler ofte diversitet i plantearter, men planter er en fremragende kilde til antioxidanter som carotenoider, flavonoider og polyfenoler.
Antioxidanter reducerer de uønskede frie radikaler eller reaktive oxygenarter (ROS), der produceres i perioder med kronisk inflammation4. ROS vil angribe sundt væv og generere flere frie radikaler, så processen bliver en uønsket kædereaktion. Antioxidanter virker ved at donere en elektron og stabilisere ROS og hjælper dermed med at forhindre den fortsatte produktion af frie radikaler.
Hvis din hests foder mangler diversitet af planter ved græsning eller hesten slet ikke kommer på græs, så kan et tilskud med plantebaserede antioxidanter være yderst gavnligt.
Referencer:
