By Dr Andy Richardson BVSc CertAVP(ESM) MRCVS, NAF Veterinary Director
Frihed fra smerte er en af de 5 essentielle friheder, som alle dyreejere skal overholde ved lov1. At reducere smerte til et minimum sikrer dyrevelfærd og giver et optimalt miljø for helbredelse fra sygdom og skade.
Men for at håndtere smerter hos heste skal vi først være i stand til præcist at identificere, hvornår vores heste viser tegn på ubehag. Ekstreme smerter kan være indlysende, men kroniske smerter på lavt niveau kan være meget sværere at identificere. De har ikke desto mindre vigtige velfærdsmæssige konsekvenser for hestene.
Genkendelse af smerte hos mennesker er naturligvis hjulpet af patientens evne til at tale om smertens type, placering og intensitet. Dette er tydeligvis ikke en luksus, vi har hos heste, hvilket gør vores evne til at vurdere smerte som dyrlæger og hesteejere bydende nødvendig, før passende behandling af smerten kan påbegyndes.
Hvad er normal adfærd?
Diagnosticering af smerter hos heste er i høj grad baseret på en subjektiv vurdering af deres adfærd. Derfor er det meget nyttigt først at se på, hvad der er normale adfærdsmønstre hos heste.
Heste er planteædere - græssende dyr, der oprindeligt levede i flokke og var afhængige af flugt som deres primære forsvarsmetode mod rovdyr. Flokkene overlevede ved at finde føde på græsarealer med grovfoder med lav næringsværdi. For at undgå rovdyr var de ekstremt opmærksomme og levede i grupper af flere dyr for gensidig beskyttelse. Aggression mellem hinanden i disse grupper var minimal og mild, primært baseret på subtile kommunikationssignaler og brug af ritualer. Dette fungerede endnu bedre i flokke med et veldefineret dominanshierarki.
For at overleve på græsarealer af dårlig kvalitet, har hestens tarm udviklet sig til at kunne rumme mange timers drypvis indtag af grovfoder med lav næringsværdi, da hestene var konstant i bevægelse for at opsøge nye græsningsområder.
Domesticering af heste har krævet, at de tilpasser sig, men mange af deres naturlige adfærdsmønstre forbliver, hvilket er en vigtig faktor som kan hjælpe os med at genkende, hvornår de kan have smerter. For eksempel vil heste ofte løfte hovedet, mens de spiser fra gulvet, selv når de er i boksen, sandsynligvis for at give et bedre udsyn til at opdage rovdyr. Hos vildtlevende heste bruges det at skrabe i jorden som en metode til at blotlægge planternes rødder, hvor næringsstofferne er mere koncentrerede. En naturlig hvilestilling for hesten er med hovedet sænket men ørerne fremad eller til siden. De vil ofte hvile det ene bagben og i slutningen af en hvileperiode kan de gabe eller strække sig. Når de ikke hviler eller æder, har heste en tendens til at være opmærksomme eller på farten.
Sådan identificeres smerte
For at forsøge at være så grundig som muligt i vurderingen af smerte hos heste, er det nyttigt at kategorisere smerte. Smerterelateret adfærd diskuteres mere detaljeret nedenfor. Fysiologiske parametre, der kan ændre sig, når en hest har smerter, er anført nedenfor, men en detaljeret diskussion ligger uden for denne artikels omfang.
Smerterelateret adfærd
For at forstå, hvordan smerte påvirker adfærd hos vores heste, må vi først besvare spørgsmålet om, hvad er pointen med smerte? Smerter kan karakteriseres som akutte eller kroniske.
Akutte smerter (nylig opstået/kortvarig, ofte højere i intensitet) tjener til at få et dyr til at trække sig fra aktivitet for at reducere yderligere skade, fx får et brud en hest til at afstå fra unødig bevægelse for at reducere risikoen for at lave det værre. Smerter fungerer også som en påmindelse til hjernen om at undgå den smertefulde stimulus i fremtiden for at forhindre gentagelse, fx måden elektrisk hegn fungerer på.
Pointen med kronisk smerte (langsigtet, ofte lavere i intensitet) er sværere at definere og kan afspejle en ubalance i kroppens naturlige pro- og antiinflammatoriske veje. Kroniske smerter er meget mindre nyttige for os som for dyr, da det kan forstyrre nødvendigheden af at fortsætte med vores daglige rutine, herunder motion. Hos heste er kroniske smerter ofte de sværeste for os at genkende. Eksempler på tilstande, der forårsager kroniske smerter, vil omfatte mavesår, tandsmerter, overordnede rygmarvsprocesser og gigt.
Heste med smerte kan udvise generelle eller mere specifikke adfærdstræk, eller en kombination af begge.
Generelle adfærdstræk hos heste med smerte omfatter2:
Specifikke adfærdstræk, afhængigt af årsagen til smerte, kan omfatte:
Ud over ovenstående er der også indikatorer for smerte, som er meget sværere at genkende. Selvom denne adfærd også kan være forbundet med ikke-smertefulde årsager, for eksempel en unghest under træning, her er det bydende nødvendigt som dyrlæger og hesteejere, at vi altid stiller os selv spørgsmålet om, hvorvidt smerte er den underliggende årsag.
Eksempler på indikatorer for smerte, der er svære at genkende, vil omfatte:
For at gentage, så har denne adfærd ikke altid smerte som den underliggende årsag, men smerte bør altid i det mindste overvejes.
Evaluering af smerte
Hele denne diskussion bringer os tilbage til nøglespørgsmålet, hvordan ved jeg, om min hest har ondt?
Ved mange akut opstået smertefulde tilstande er det oplagt for en erfaren hesteperson, dyrlæge eller hesteprofessionel – fx hesten med forfangenhed, der vugger tilbage for at omfordele vægten fra forhovene.
Men de mange og forskellige årsager til mere generelle tegn på smerte, ofte kroniske, er meget mere udfordrende at få øje på.
Det første skridt bør altid være en konsultation med din dyrlæge. En grundig undersøgelse er normalt udgangspunktet, og det kan være meget nyttigt at have videoer af din hests adfærd klar til at vise din dyrlæge. Der kan være behov for mere end én konsultation for at hjælpe med at opbygge et præcist billede af adfærden og potentielle årsager. Yderligere diagnostiske tests såsom nerveblokader, røntgenbilleder eller andre teknikker kan være nødvendige for at indsnævre den potentielle årsag yderligere. Skala til scoring af smerter kan være nyttige til at prøve at måle og overvåge smertens niveau.
En anden teknik er at lave et kortvarigt smertelindringsforsøg for at se, om det medfører en ændring i adfærd. Dette kan være at benytte lokalbedøvelse i et bestemt område såsom et led eller i ryggen, og at vurdere om hestens adfærd er anderledes umiddelbart bagefter. Alternativt kan din dyrlæge anbefale en periode med smertestillende medicin for at se, om det ændrer adfærden over en længere periode på 1-2 uger.
Langsigtede muligheder
For mange tilstande findes en specifik behandling, der vil hjælpe med at fjerne eller reducere årsagen til smerte hos din hest, fx fjernelse af et ledfragment via operation eller fjernelse af en beskadiget tand.
Men der er også tilstande, der kræver længerevarende smertelindring som en del af håndteringen af tilstanden, det er fx arthritis (gigt) eller ændringer i det navikulære apparat.
Der er også inflammationstilstande, hvor passende træning kan være gavnligt, hvis det kan gøres samtidig med, at der opretholde et acceptabelt niveau af komfort. For eksempel vil heste med overordnede rygmarvsprocesser (kissing spines) ofte have gavn af træning for at opbygge muskelstøtten i ryggen, når de underliggende årsager er blevet behandlet3. Heste med disse udfordringer vil ofte drage fordel af fornuftig brug af produkter, der hjælper med at holde dem komfortable under forløbet.
Mulighederne for langsigtet smertelindring omfatter ikke-steroide antiinflammatoriske (NSAID) lægemidler såsom phenylbutazon eller meloxicam. Langtidsbrug af NSAID'er bør altid overvejes nøje, da det kan være forbundet med uønskede bivirkninger, såsom mavesår, colitis og nyreskade4.
Andre muligheder for langsigtet lindring omfatter naturlige plantebaserede antiinflammatoriske midler, der kan have færre bivirkninger ved brug. Se efter et veterinært anbefalet produkt, som helst er blevet uafhængigt afprøvet.
Selected References:
