× NAF
Launch Recite Me assistive technology
NAF, Nutritional Advanced Formulas for horses and ponies
FIVE STAR - GØR FORSKELLEN

Kissing Spine (Tætsiddende Torntappe) og Navicular Syndrom (Hovsenebenssyndrom)

Kate Hore RNutr(Animal). Snr Nutritionist at NAF

Kissing Spine er et relativt normalt problem, som påvirker omkring 39% af hestepopulationen og er klinisk kendt som tætsiddende torntappe. Den dorsale del af rygsøjlen er lavet af små knoglestykker, kaldet torntappe, som normalt er regelmæssigt placeret med mellemrum mellem hver tap. Imidlertid er disse mellemrum hos nogle heste mindre eller ikke-eksisterende. Det betyder, at torntappene reelt set overlapper hinanden, hvilket vil sige, at de rører hinanden. I milde tilfælde vil det kun ske, når hesten udfører bestemte bevægelser, men det kan være alvorligere i den grad hvor knoglerne er vokset sammen.

Når mellemrummene mellem torntappene bliver smalle, bliver spændingen af det interspinøse ligament reduceret, hvilket destabiliserer rygsøjlen, og det kan i sidste ende lede til ”tab af ligamentet”. Hvis først knoglerne er vokset sammen, ser det ud til, at hesten har færre smerter, selv om det viser sig, at graden af smerter, som hesten viser, ikke er korreleret med ændringerne i rygsøjlen, som kan ses på røntgen.

En korrekt tilpasset saddel er bydende nødvendigt for alle heste, men de heste, som har tætsiddende torntappe viser hurtigere symptomer, hvis sadlen ikke er korrekt tilpasset. Få altid sadlen tilpasset din hest af en professionel sadelmager, dette er et af de letteste tiltag ved håndtering af en hest med tætsiddende torntappe, da det hjælper med at fordele rytterens vægt mere ligeligt, hvilket forebygger punkter med øget pres. Dette hjælper også til at forebygge den kinetiske kædemodel, hvor skade eller smerte giver problemer andre steder, som fx en snæver sadel og tætsiddende torntappe, der resulterer i halthed.

Navicular syndrom er en anden osteopathisk sygdom, denne gang i den lille Navicular knogle i hoven (hovsenebenet) og vævet omkring det. Dette forårsager ofte halthed, oftest i begge sider.